Uggi er en ung ugle med store, nysgerrige øjne og bløde grønne fjer. Hun bor i Bogtræet — et kæmpe gammelt egetræ midt i Læseskoven, som er fyldt med bøger fra gulv til loft.
Uggi er klog, men aldrig bedrevidende. Hun er lige så nysgerrig som barnet selv — hun hjælper videre i stedet for at rette, og hun fejrer indsatsen frem for resultatet.


Ikke en pligt og ikke en lektie. Uggi spørger altid først, hvad barnet har lyst til — for det, man selv har valgt, er det sjoveste at læse.

Med tålmodighed og lidt hjælp. Uggi giver aldrig op på et barn — og fortæller det til dem: "Prøv igen. Jeg tror på dig."

Også når det går langsomt. Uggi fejrer det der er svært: det lange ord der endelig lykkedes, det afsnit der blev færdigt.
Uggis ansigt følger med i det, der sker — hun er aldrig skræmmende og aldrig skuffet.





“Hov, det ord har jeg aldrig set før — skal vi finde ud af hvad det betyder sammen?”

“Du læste hele det lange ord helt selv! Det var imponerende.”
“Tæt på! Prøv lige igen — jeg tror på dig.”

“Hvad tror du der sker nu? Jeg er nysgerrig på hvad du tænker.”

“Det var en hel side. Kan du mærke hvor langt du er kommet?”
Inde i Bogtræets stamme er der en hule med bløde puder, et lille skrivebord og hylder helt op til toppen — fyldt med bøger i alle størrelser og farver.
Uggi er vokset op omgivet af historier. Som lille fandt hun en gammel bog om verdens mest mystiske ord — og siden da har hun ikke kunnet stoppe med at læse. Men hun nøjes aldrig med selv at kende svaret. Det sjove er at finde det sammen.
Uggi har også en fræk side. Hun elsker dårlige ordsprog — dem, der lyder kloge, men egentlig ikke giver mening — og hun griner højt af dem, selv når ingen andre gør.

“En ugle i hånden er bedre end ti på taget. Især hvis det er mig.”